Artikel i Sjællandske 15/7-2010

112 – akutberedskabet

I Dansk folkeparti har vi nu fået afsat de 600 millioner kroner, der skal styrke vores akutberedskab. Der har været mange diskussioner undervejs og løbende forhandlinger med ministeren. Regionerne er kommet med deres planer, så nu kan de søge ind på nogle af de puljer, som vi har afsat, og som skal være med til at sikre, at det net vi breder ud, har huller i alle størrelser, så vi kan ”fange alle” med beredskabet.

Region Sjælland er kommet med sin plan, og regionen har prioriteret flere paramedicinere i stedet for lægebiler. Det har gjort mange bekymrede, og derfor tog jeg på rundtur for at se på hvilket beredskab, der bliver i fremtiden for os i Region Sjælland. Jeg besøgte i sidste uge vagtcentralen i Slagelse, helikopteren i Ringsted og Roskilde brandvæsen. Det var et meget positivt besøg.

Jeg synes, at der er godt styr på beredskabet, og at man har gode visioner for fremtiden. I vagtcentralen kunne jeg se landkortet over regionen. På kortet kan man tydeligt se, at alle akutbilerne står klar i udkantsområderne. Desuden kan man også se, hvor alle ambulancerne er, om de lige nu er på vej til et opkald eller om de er ledige. Jeg fik forklaret, hvordan det flydende beredskab virker. Det fungerer på den måde, at når en ambulance bliver optaget i et område, så rykker de andre ambulancer tættere på, så der aldrig bliver for lang respons tid uanset hvor, man bor.

Helikopteren nåede jeg at møde i de 15 minutter, den var på landjorden, for den havde travlt med at flyve, og det var fantastisk at se. En person i Holbæk fik en blodprop i hjertet, og inden for to timer var han behandlet på rigshospitalet. Flot og effektivt.

Jeg må sige, at jeg føler mig ganske tryg ved det, jeg så. Samtidig er jeg glad for, at vi i Folketinget har fået sat midler af til at styrke området, og jeg håber, at regionen vil benytte sig af disse midler. Det kan være penge til udviklingssygehuse, lægeklinikker, fastholdelse af læger, ordninger, der kan lokke praktiserende læger til området, bedre og mere uddannelse til paramedicinere og ikke mindst et beløb til det frivillige beredskab.

Fremtiden kan byde på lægemangel, og på den baggrund mener jeg, at det er en fornuftig plan, som man har udarbejdet. Jeg håber, at man gør sig umage med at søge af de afsatte 600 millioner kroner, så også vores region får glæde af midlerne.

_____________________________________
Pressemeddelselse 18/7-2010

DF: Kommunerne misfortolker ordning om aktivering af syge

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er skuffet over at konstatere, at landets kommuner i mange tilfælde henviser borgere med livstruende sygdomme og endda døende patienter til aktivering. TV2 nyhederne afslørede lørdag flere eksempler på borgere, som var blevet indkaldt til aktiveringssamtaler og jobtræning, selv om de led af svære sygdomme. Flere borgere var endda afgået ved døden, mens de havde været under aktivering. Kommunernes Landsforening forsvarer sig med, at det er en lov regeringen har pålagt dem at følge.

- Det er tragisk og helt grotesk, at kommunerne på den måde misfortolker den aftale, der er indgået med beskæftigelsesministeriet. Det virker som om kommunerne er fornærmede over, at de er blevet bedt om at øge aktiveringen af visse grupper af borgere. Derfor tvinger de samtlige langtidssygemeldte i aktivering, helt uden at skæve til borgerens tilstand, siger Liselott Blixt.

DF var med til at støtte regeringens aktiveringsaftale. Dansk Folkeparti fik dog, sammen med de Radikale, lavet en tilføjelse til aftalen, som betyder, at borgernes læge eller sygehuslæge kan fritage en borger for aktivering, hvis borgeren ikke er rask nok. Kommunerne har i så fald pligt til at følge lægens råd.

- Det var lige præcis for at undgå den slags historier, som vi nu hører i tv, om dødssyge mennesker, som bliver trukket igennem aktivering, at DF ville have denne tilføjelse med i aftalen. Kommunerne ved, at de får tilbagebetalt 2/3 af sygedagpengene fra de langtidssyge de får i aktivering. Ordningen med aktivering af langtidssyge i form af genoptræning eller psykologhjælp er en rigtig god ide, men ikke hvis kommunerne misbruger ordningen, som jeg fornemmer, de gør i det her tilfælde, siger Liselott Blixt.

Hun vil nu tage kontakt til beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), og bede hende minde kommunerne om, at lægerne har muligheden for, at fritage meget syge patienter fra at blive aktiveret.

Pressemeddelelse 2/7-2010

DF bekymret over stigende antal sene aborter

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er bekymret over den seneste udvikling i antallet af de såkaldt sene aborter, hvor kvinder får foretaget en svangerskabsafbrydelse efter den 12. uge, som normalt er grænsen. Sidste år fik 831 kvinder foretaget en sen abort. Et antal, som er steget med 50 % de seneste 10 år.

- Jeg vil ikke bebrejde de kvinder som får foretaget en sen abort. Jeg synes blot, det er relevant at undersøge, hvorfor der er flere og flere kvinder, som får tilladelse til sen abort, siger Liselott Blixt.

Hun vil tage fat i sundhedsminister, Bertel Haarder (V), når Folketinget møder efter ferien, og spørge ministeren, hvordan han forholder sig til spørgsmålet.

- Det er et følsomt emne, men jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at sene aborter kun bør foretages i helt ekstraordinære tilfælde. Det bør ikke blive en formalitet, at give tilladelse til sen abort. Vi bør være meget opmærksomme på hvilke typer af sygdomme og hvilke sociale forhold, der er alvorlige nok til, at man vil afbryde et svangerskab på så sent et tidspunkt, siger Liselott Blixt.

- Senest har vi i medierne hørt, hvordan forældre må sidde med deres døende børn i hænderne, fordi der hvert år er op mod 80 sene aborter, hvor fostret trækker vejret, når de kommer til verden. Det er dybt tragisk, men er også med til at understrege, hvor vigtigt det er, at sene aborter bliver overvejet meget grundigt i hvert eneste tilfælde, siger Liselott Blixt.

Pressemeddelelse 1/7-2010

Dansk Folkeparti sikrer Hepatitis Foreningens overlevelse

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, konstaterer med stor tilfredshed, at det er lykkedes at sikre Hepatitis Foreningen sit årlige tilskud på en halv million kr., så foreningen kan fortsætte sit utroligt vigtige arbejde for at mindske spredningen af den frygtede og potentielt livsfarlige leverbetændelse. Hepatitis er en sygdom, der ofte rammer socialt udsatte, og det er en mærkesag for Dansk Folkeparti at være de svagestes fortalere, hvorfor Hepatitis Foreningens beståen er en fantastisk nyhed.

- Hepatitis Foreningen gør et rigtigt stort stykke arbejde i forhold til at advare mod og oplyse om den meget frygtede, men i offentligheden ikke helt så kendte leverbetændelse/hepatitis, som er en potentielt livstruende sygdom, der kan ramme os alle. I Danmark er der mindst 25.000, der er smittet med Hepatitis C. Sygdommen rammer hyppigt stiknarkomaner, men kan også overføres ved seksuel kontakt eller på rejser i den tredje verden. Sygdommen koster årligt mange menneskeliv, hvorfor der er en stor lettelse for mig, at det er lykkedes at redde Hepatitis Foreningen og derved sikre, at deres gode oplysningsarbejde kan fortsætte, siger Liselott Blixt.

Og formanden for Hepatitis Foreningen, Susan Christensen, deler Dansk Folkepartis sundhedsordførers glæde.

- Hvert år dør 200-250 danskere af smitsom leverbetændelse. Hepatitis Foreningen løfter en stor opgave i form af rådgivning af smittede og oplysning blandt unge og ældre om forebyggelse af hepatitis. Hvert år modtager foreningen 10.000 opkald fra smittede og andre, som ønsker rådgivning og information om sygdommen og støttemuligheder. Derfor er vi meget lettede over, at vi kan fortsætte vores vigtige arbejde, siger formanden for Hepatitis Foreningen, Susan Christensen.

Pressemeddelelse 19/6-2010

DF kræver styr på adgangsforholdene til de nye supersygehuse

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil rette henvendelse til sundhedsminister, Bertel Haarder (V), fordi der bør ansættes en tilgængelighedskonsulent til at supervisere de nye sygehuse i forhold til at sikre, at der bliver gode adgangsforhold for handicappede. Kravet kommer ovenpå en møderække med handicaporganisationer, der enstemmigt påpeger, at fokus på adgangsforholdene til supersygehusene er afgørende for, om de bliver en succes.

- De mange nye supersygehuse, som gør Danmark til et foregangsland på sundhedsområdet imødeses med store forventninger. En forudsætning for, at det bliver en succes, er dog, at arkitekter og bygherrer indtænker adgangsforholdene således, at handicappede ubesværede kan komme ind og ud og op og ned i de nye supersygehuse, siger Liselott Blixt.

- Det har gjort stort indtryk på mig efter at have været i dialog med forskellige handicaporganisationer, hvor meget det betyder for dem, at der i opførelsen af de nye supersygehuse er tilknyttet en sagkyndig, der skal vejlede og godkende planerne i forhold til adgangsforholdene. For det nytter selvsagt ikke noget at opføre et supersygehus, hvis kørestole, senge og hjælpemidler ikke kan komme hurtigt og ubesværet rundt på dem, hvorfor jeg vil bede sundhedsministeren tilknytte den nødvendige ekspertise til supersygehusene, siger Liselott Blixt.
_
Artikel i Sjællandske 27/5-2010

DF har fokus på medicinske patienter

Dansk folkeparti sætter igen fokus på de medicinske patienter, hvilket i høj grad vil sige ældre patienter, der af naturlige årsager er udsat for en del komplikationer i deres livs efterår. Ved de seneste finansforhandlinger har DF forsøgt at sætte fokus på de medicinske patienter ved at sætte midler af på finansloven til at støtte disse. Vi har dog meget opmærksomhed på at undgå, at de penge vi sætter af til den slags gode formål bliver brugt til andre formål af regionerne, hvilket var præcist det vi så ske ved sidste finanslov, hvor kommunerne ellers fik 300 millioner kr. ekstra til ældreområdet på DFs foranledning.

Det gør, at vi nu sammen med regeringen har får lavet en handlingsplan på området. I Dansk Folkeparti mener vi, at det er vigtigt med en handlingsplan fra det øjeblik, man som patient bliver indlagt på sygehuset. Tit ser vi ældre rykke fra en afdeling til en anden, og på den måde trækker tiden ud for den behandling, som er nødvendig for dem. Derfor skal patientforløbene tilrettelægges bedre, og det er nødvendigt at organisere behandlingen på en anden og mere effektiv og human måde.

Men det er vigtigt også at have fokus på patienterne, når de bliver udskrevet. Mange medicinske patienter bliver udskrevet, når de på papiret er færdigbehandlet, men det er ikke ensbetydende med, at de er i stand til at tage vare på sig selv. Derfor skal akutstuer i kommunerne tænkes med ind i hele sammenhængen, så vi på den måde kan få en optimal behandling af vores medicinske patienter, som ofte er ældre mennesker med få ressourcer. For at det hele skal foregå på bedst tænkelig måde, skal vi se nærmere på en koordinationsfunktion, samt på udgående teams, der tager ud til den medicinske patient, hvor de befinder sig da de ofte vil være ældre og ude af stand til selv at bevæge sig hen til sygehusene.

Dansk folkeparti har i mange kommuner gjort sit til, at pengene blev fordelt ud til de rigtige steder. Derfor har jeg også været medvirkende til, at vi i Greve byråd, som jeg er valgt ind i, bruger vores andel af de 300 millioner kr fra sidste finanslov til dette gode formål. I Greve bruger vi 2 millioner kr på at oprette akutstuer og midlertidige boliger for at skabe et alternativ til indlæggelser, og på at sikre borgerne et tilbud i forbindelse med en hurtigere udskrivning end forventet. De nye akutboliger skal etableres på Hedebo Plejecenter, og ombygningen forventes at finde sted i indeværende år.

Så på den måde er Greve kommune klar til den nye handlingsplan træder i kraft, og Greves borgere vil få et mere trygt sygdomsforløb. Det er mit håb og også min bøn til mine kollegaer i alle de danske kommuner, at de får etableret akutstuer til deres ældre medicinske patienter. Det duer ikke at sende en svækket, ældre patient hjem til en tom lejlighed. Derfor er det et must, at alle kommuner hurtigt får etableret akutstuer, hvilket i øvrigt også kan spare sengepladser på sygehusene og det er til alles fordel.

_______________
Pressemeddelelse 23/5-2010

DF ønsker fælles nordisk liste over læger med frataget autorisation

Det skal være slut med, at en læge kan få frataget sin autorisation i et nordisk land for så blot at flytte videre til et andet land i norden og fortsætte med at arbejde som læge. Det mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

- B.T. bringer søndag den 23. maj en historie om en dansk kvindelig læge, der efter et hav af klagesager har fået frataget sin autorisation i Norge. Efter dette flyttede lægen til Sverige, og hun arbejder nu der som læge. Det burde ikke kunne lade sig gøre, siger Liselott Blixt.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der ikke er noget til hinder for, at den nævnte læge kan arbejde i Danmark også.

Der er allerede iværksat drøftelser på det nordiske område med henblik på at sikre, at oplysninger om autorisationsforhold og hidtidige faglige virksomhed, også af mere historisk karakter, lettere kan udveksles mellem de nordiske lande. Sundhedsminister Bertel Haarder (V) skal mødes med sine nordiske kollegaer den 21. og 22. juni.

Og jeg vil bede ham om at tage denne sag med til mødet, så vi eventuelt kan lave en fælles ”blackliste” for disse læger, så de ikke uden videre kan flytte fra et nordisk land til et andet, når de har skadet for mange patienter i et land, siger Liselott Blixt.

_
PRESSEMEDDELELSE

Pressemeddelelse 19/5-2010

DF ønsker psykologhjælp til alle depressionsramte

Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt, opfordrer Folketingets partier til at sætte sig sammen om at finde en løsning på, at det i dag kun er depressionsramte på op til 37 år, som kan få gratis psykologhjælp, når de bliver ramt af en depression. Liselott Blixt foreslår, at Folketingets partier bruger midler fra satspuljen til at udbrede psykologhjælpen til alle depressionsramte, også dem over 38 år.

”Det vurderes, at ca. hver femte dansker bliver ramt af depression i løbet af deres liv. Depression er helt almindeligt forekommende. Depression bør ikke være omgærdet af et socialt tabu. Vi bør derimod tage bedre hånd om de depressionsramte, så de får den optimale medicinske og psykologbehandling, hvorefter langt de fleste kan vende tilbage efter endt behandling og deltage i samfundslivet på normal vis,” siger Liselott Blixt.

Der har i en del år været mindre forståelse for, at det er lige så uhensigtsmæssigt at gå rundt med en ubehandlet psykisk sygdom, som med et ubehandlet knoglebrud. Tiden er derfor inde til, at alle depressionsramte kan blive omfattet af gratis psykologhjælp i forbindelse med behandlingen af deres sygdom.
”Jeg har derfor indledt et tværpolitisk samarbejde med De radikale Venstres psykiatriordfører, Anne-Marie Geisler Andersen, hvor vi i morgen har inviteret organisationen ODA en tur på Christiansborg, hvor der vil blive drøftet løsninger på psykiatriområdet. Vi håber selvfølgelig, at de andre sundhedsordfører vil bakke op om, at vi via satsmidlerne afsætte penge af til, at også depressionsramte over 37 år bliver omfattet af gratis psykologhjælp,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

Liselott Blixt genopstillet i Grevekredsen

Lokalforeningerne DF Greve og DF Solrød har enstemmigt valgt Dansk Folkepartis MF’er, sundhedsordfører Liselott Blixt som folketingskandidat i Greve Kredsen.

Liselott Blixt har de seneste snart tre år markeret sig som en af Christiansborgs højt respekterede politikere.

Som DF’s sundhedsordfører har hun siden valget i 2007 siddet med ved bordet, når de seneste års sundhedspolitik er blevet formuleret. Og hun har sat markante DF-aftryk på de seneste års sundhedspolitik. Liselott Blixt er også medlem af kommunalbestyrelsen i Greve kommune.

Liselott Blixt nævner selv blandt sine mærkesager: Forebyggelse af sygdomme blandt unge, genoptræning og rehabilitering samt øget fokus på sjældne sygdomme, der ikke er højt profillerede og derfor ofte bliver glemt i sundhedsdebatten.

Også privat har den 45-årige politiker, som bor i Greve med sine to børn, en datter på 14 år og en søn på 18 år, fuld fart på. I 2004 tog hun motorcykelkort og bruger nu en del af sin fritid til at køre på en Suzuki GSX 1300 R.

Liselott Blixt, der er født i Rødby på Lolland, er uddannet buntmager, men supplerede denne uddannelse ved at blive Sosu-assistent. Hun har arbejdet i både hjemmeplejen i København og på Glostrup Sygehus i Storkøbenhavn.

_

Læserbrev 14-05-2010 Ferietyveri.

PLAN: S og SF vil have alle til at arbejde 12 minutter mere om dagen.

Det lyder nok umiddelbart for de fleste ikke af så meget. Men S og SF er meget lidt konkrete, når snakken går på, præcist hvordan danskerne skal arbejde mere. Og når jeg ser på den sektor, hvor jeg er uddannet, plejesektoren, så har jeg svært ved at se, hvordan et sådant tiltag skulle give bedre økonomi for staten.
På grund af mangel på arbejdskraft har vi flere gange efterlyst, at social- og sundhedsansatte og sygeplejersker ville gå op i arbejdstid, da mange i sektoren faktisk ikke arbejder over 30 timer fast. Derimod er der mange af dem, som tager ekstra vagter, netop fordi de så selv kan styre, hvor meget de vil arbejde.
12 minutter på en arbejdsplads med tre-holds skift vil ikke give ekstra hænder. Især fordi at det på disse arbejdspladser ikke er ved vagthold skift, at man har travlt. Men så kan man selvfølgelig arbejde en dag mere hver anden måned. Her kan man også hurtigt regne ud, at denne ekstra arbejdsdag vil blive en lørdag eller en søndag. Altså ud over de weekendvagter, man allerede har. Det er sådan, at de fleste i den sektor allerede arbejder enten hver anden eller hver tredje weekend.

Man kunne også inddrage en ferieuge for at få realiseret planen. Men jeg kender ikke mange inden for pleje- og omsorgssektoren, der gerne vil af med en af deres ferieuger. Jobbet er både fysisk og psykisk krævende, lige som man ofte arbejder på helligdage og i weekender. Derfor har man netop ekstra meget brug for ferie, så man også kan være sammen med sin familie og ikke bare arbejde altid.
Jeg forstår simpelthen ikke, at fagforbundene er gået med til, at rettighederne til medlemmerne, som forbundene har kæmpet for i mange år, bare skal fjernes sådan uden videre. Det er vist længe siden, at Socialdemokratiet har kunnet bryste sig af at være et arbejderparti.

___________________

05-05-2010

Farmakonomer på sygehuse får adgang til PEM

Folketinget har besluttet, at farmakonomer får adgang til den personlige elektroniske medicinprofil på de danske sygehuse. Forslaget blev stillet af Liselott Blixt (DF).

Liselott Blixt har fået vedtaget forslag om at give farmakonomer adgang til PEM.

Medicinservice er ved at blive en naturlig del af sygehusafdelingerne, men lovgivningen omkring den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) har mange steder gjort det besværligt og bureaukratisk for farmakonomer at gå medicinservice. Det bliver nu ændret, efter forslag fra Dansk Folkeparti.

Adgang til PEM gavner patientsikkerhed

- Vi kan se, at mange af de utilsigtede fejl og hændelser, der opstår på sygehusene handler om medicin. Derfor skal flere farmakonomer og farmaceuter ud på sygehusene for at forbedre patientsikkerheden. Mange steder har farmakonomer haft svært ved at få adgang til medicinprofilen som led i deres arbejde, fordi de hver gang skulle have tilladelse fra en læge, fortæller Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Hun stillede derfor et forslag om, at farmakonomer og farmaceuter får adgang til den personlige elektroniske medicinprofil, når de for eksempel skal foretage medicinafstemning.

- Farmakonomer og farmaceuter er uddannet til at tage sig af medicin, og det er derfor naturligt, at de løfter opgaven. Sygeplejersker har mange andre ting at tage hånd om, og det er naturligt, at dem der er uddannet til at tage sig af medicin også gør det, siger Liselott Blixt.

Liselott Blixt er selv uddannet SOSU assistent, og har selv i sit arbejde på sygehusafdelinger oplevet, hvordan farmakonomer og farmaceuter kan gøre en forskel ved medicinhåndteringen.
Farmakonomformand tilfreds.Ændringen i farmakonomers adgang til medicinprofilen bliver mødt med stor tilfredshed i Farmakonomforeningen. - Vi er glade over, at det er blevet vedtaget og alt bliver mere fleksibelt for farmakonomerne. Det er først og fremmest godt for patienternes skyld og dermed patientsikkerheden, siger formand Susanne Engstrøm, der også glæder sig over, at farmakonomer nu bliver anerkendt i sundhedsloven på lige fod med andre sundhedspersoner, f.eks. sygeplejersker.